Kranio-Sakral terapi

Hvad er Kranio-Sakral terapi og hvor stammer det fra?
Kranio-Sakralterapi stammer fra osteopati. Osteopater er læger, der som en del af deres uddannelse lærer en blød form for manipulation af organerne og knoglerne. Denne manipulation består i en behandling af knogler og muskler ved forskellige greb med hænderne.
Kranio-Sakral terapi er udviklet af en amerikansk læge, William Sutherland, i starten af dette århundrede. Med tiden blev disse teknikker brugt mindre og mindre, da de simpelthen var for tidskrævende for vores tids travle læger. Teknikkerne er dog nu heldigvis ved at vinde frem igen.
Kranio-Sakral terapi er en behandling af Kranio-Sakral systemet som består af knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet. Desuden behandles de membraner, som holder hjernen på plads i forhold til kraniets knogler og den væske, der cirkulerer omkring hjernen og rygmarven.
Med Kranio-Sakral terapi forbedrer man funktionen af hele Kranio-Sakral systemet og nervesystemet. Det sker, fordi at spændingerne i ledene mellem knoglerne bliver løsnet op under behandlingen. Samt fordi membranerne i kraniet bliver spændt af. Begge dele fører samtidig til en bedring af cirkulationen af hjernevæsken og blodet.

Hvordan foregår en behandling?
En behandlings varighed varierer fra 30-60 min. afhængig af dit behov. Typisk vil du ligge på ryggen eller maven på briksen. Du kan beholde dit tøj på. Behandleren vil med blide tryk (ca. 5 gram ) behandle bestemte steder på dit hoved, din nakke og din ryg. Gennem behandlingen vil du opleve en dyb form for afspænding, som vil minde om en meditativ tilstand.

Hvad er Kranio-Sakral terapi godt for?
Problemer i Kranio-Sakral systemet kan stamme fra fødslen, en ulykke eller uhensigtsmæssig levevis. Disse problemer kan skabe fysiske såvel som psykiske symptomer. Nedenfor finder du listen over nogle af de problemer, som Kranio-Sakral terapi kan afhjælpe:
•  Alle former for stres
•  Astma
•  Rygsmerter
•  Piskesmæld
•  Depression
•  Søvnbesvær
•  Koncentrations og indlæringsproblemer
•  Hormonbalancen
•  Kæbespænding og bidefunktionen
•  Fibromyalgi
•  Migræne og hovedpine
•  Tinitus og Méniér
•  Autisme
•  Nakkesmerter og spændinger
•  Kroniske muskelspændinger
•  Skæv hofte (hvilket ofte resulterer i forskellig længde ben)
•  Iskias
•  Diskusprolaps
stacks_image_FDF2CB63-BAE1-4F4C-8C2A-6E036214B746
(Kilde: www.kroghpedersen.dk)